Skjorter er som skabt til den danske sommer

Sikken en glæde, når sommervejret endelig er på vej – og hvilken forandring man kan mærke i forhold til ens humør. Jeg får et boost uden lige, når solen skinner, og det gør du sikkert også. Men min glæde hænger ikke blot sammen med det gode vejr, det relaterer sig også til min garderobe. Sommervejret er nemlig altid ensbetydende med, at jeg kan smide det tunge overtøj væk – og i stedet fokusere mere på løst og luftigt tøj; som eksempelvis shorts, polo t-shirts og skjorter.

Den danske sommer kan være fantastisk; men den kan også være præget af luftige briser og vind. Derfor anbefaler jeg altid, at du investerer i nogle flotte skjorter, som du kan bruge til sommeren. Den klassiske herreskjorte er nemlig god i mange forskellige sammenhænge; og den kan være fin, når du skal til fest eller grill-aften.

Der findes naturligvis mange forskellige skjorter, og dit valg af skjorte afhænger i høj grad, hvilken tøjstil du godt kan lide. Er du som jeg, så kan du bedst lide den klassiske del af herremoden – og det vil således præge dig til at købe nogle bestemte skjorter. Her vil du nok typisk fokusere på slim-fit skjorter i bløde farver som eksempelvis lyseblå. Det er i hvert fald et rigtigt sikkert valg, og denne type skjorte til mænd passer til både jeans, shorts og chinos.

Men det kan jo også være, at du bedst kan lide den mere rå streetwear-stil. Her vil en klassisk Oxford skjorte nok ikke passe så godt ind – men det gør en skovmandsskjorte til gengæld. Den er faktisk som skræddersyet til den stil. Jeg er faktisk selv vild med skovmandsskjorten, selvom min generelle tøjstil er mere formel, og den er super god til den danske sommer. Skovmandsskjorten kan nemlig være meget luftig, og det er der om noget behov for, når termometret siger +20 grader.

Det var mine tanker omkring herreskjorter og deres plads i den danske sommer. Har du gjort dig nogle tanker om, hvad du skal investere i til garderoben – og hvilke brands du er helt vild? Lad mig høre fra dig i kommentar-sektionen.

Disclaimer

0 Replies to “Skjorter er som skabt til den danske sommer”