Forsvar dit eget Paris

Et af de helt hotte tøjmærker lige nu, er franske Defend Paris. Det franske brand sætter fokus på menneskerettigheder, religionsfrihed og ytringsfrihed. Det kan derfor også virke specielt, at deres logo ofte er placeret sammen med et maskingevær – men ifølge mærket selv, så er det netop en del af deres statement.

Defend Paris er skabt af to franske mænd, der ønsker at skabe modetøj med samvittighed – og modetøj der opfordrer folk til at tage stilling til de mest grundlæggende friheder her i livet. Med Defend Paris får du altså ikke bare innovativt og provokerende streetwear, du støtter også kampen mod ondskab, undertrykkelse og vold.

Det franske tøjmærke har nydt stor popularitet verden over, og deres kollektioner har taget streetwear verdenen med storm. Fælles for hele kollektionen fra Defend Paris er nemlig, at den provokerer os til at tænke og stille spørgsmålstegn ved den verden vi lever i. Deres designs er på denne baggrund båret af berømtheder som eksempelvis Madonna.

Den rå og klassiske streetwearstil

Defend Paris er et af de brands, der hylder klassisk streetwear – og som kun laver kollektioner i sorte og hvide farver. Du får altså ikke pang, prints og farverige designs, men derimod provokerende, veludførte og gennemtænkte statements. På mande måder er Defend Paris derfor også indbegrebet af streetwear, da denne bevægelse opstod som modsvar på det konforme og ensrettede.

Franske Defend Paris kan meget vel være det foretrukne brand frem mod sommeren i Danmark. Mærket laver nemlig et væld af forskellige t-shirts og tanktops til både mænd og kvinder. Hvis du er på jagt efter noget lækkert sommergear, der samtidig har attitude og rå stil – så er Defend Paris et af de bedste bud herfra.

Udover at investere i en t-shirt fra Defend Paris, så mener jeg også, at alle unge mænd bør have mindst et par solbriller til sommeren. Vi undervurderer ofte betydningen af små accessories, og det mener jeg, er en kæmpe fejl. Et par fede solbriller koster ikke en formue, og det er ofte prikken over i’et. Så skynd dig at få investeret i lidt fra det franske og et par solbriller, så du er klar til grill, sol og strand.

Disclaimer

0 Replies to “Forsvar dit eget Paris”