Annonce
Lektier bliver i de fleste tilfælde givet i forlængelse med noget, eleverne allerede har lært eller for at kunne afslutte dagens emne. Ved hjælp af lektier lærer elever disciplin fra en hel ung alder. Man lærer at tage ansvar og at disponere sin tid, for både at få tid til fritidsaktiviteter, venner og hjemmearbejdet. Når lektierne bliver for svære og komplicerede kan man få brug for hjælp. Lektiehjælp kan foregå flere steder. På skolen, derhjemme gennem online lektiehjælp, eller med privat lektiehjælp.
Derfor får man lektier for
For de fleste børn og unge, er lektier ikke ligefrem højdepunktet på dagen. Der findes både fordele og ulemper ved at give mange lektier og afleveringer for. Fordelene er, at lektier giver eleverne bedre mulighed for, at de husker det de har lært i timen, fordi de repeterer det. I forhold til lektier har den individuelle elevs indsats stor betydning, eftersom lektier ikke hjælper på læringen, hvis eleven slet ikke laver dem, eller ikke gør sig umage. Derimod er det stadigvæk vigtigt ikke at give for mange lektier for, for ikke at overbelaste eleverne.
Der findes også lektiefri skoler, hvor lektierne indgår i selve undervisningen i stedet for, at eleverne skal bruge deres fritid på at sidde og lave lektier derhjemme.
Hvem har brug for lektiehjælp?
Alle elever i alle aldre kan have brug for lektiehjælp. Der vil, for langt de fleste elever, være fag eller emner, som ikke ligger lige til højrebenet for dem. På de fleste folkeskoler bliver der tilbudt lektiehjælp i form af faglig fordybelse, hvor der er lærer til rådighed, som kan hjælpe en, med det, man har svært ved. Det er altid bedre at spørge en gang for meget, end en gang for lidt. På den måde kan man sikre, at man har forstået det, som man skal lære, hvilket gør det nemmere at kunne følge med fremadrettet.
Man kan også vælge privat lektiehjælp, hvor man betaler en lektiehjælper, for at hjælpe med lektierne. Priserne er meget forskelligt, men starter for det meste fra 100 kr. i timen og kan komme helt op til 5-600 kr. i timen.
Online lektiehjælp
Der findes også online lektiehjælp, hvor man kan få hjælp mens man sidder derhjemme. Der findes flere forskellige hjemmesider, som tilbyder lektiehjælp, og der er stort set ikke nogen fag på noget niveau, som man ikke kan få hjælp til. Online lektiehjælp kan især være en fordel, når man sidder med opgaver, som ens forældre ikke umiddelbart kan hjælpe dig med.
0 Replies to “Når du har problemer med lektierne”